i Danmark har vi en opfattelse af, at æresdrab høre fortiden til. Men virkeligheden er, at æresdrab sker. Det sker som drab, men også som camoufleret selvmord. Det der i det daglige kaldes, tvunget selvmord.

Ikke siden det voldsomme drab på Ghazala Khan i 2005 har der været “registreret” såkaldte æresdrab i Danmark.

Alligevel ser vi, at der er mennesker, som dagligt lever med trusler, vold og undertrykkelse bl.a. på grund af religiøs og social kontrol. Der er unge kvinder i Danmark, der bliver truet til at indgå ægteskaber. Der er børn, som bliver sendt på genopdragelsesrejse, fordi deres forældre mener, at de er blevet for danske. Der er unge og voksne, som udsættes for en ekstrem social kontrol, og som på grund af undertrykkende kønsopfattelser, religion og kulturelle normer, fratages retten til at bestemme over egen krop og eget liv.

Tendensen med skjulte æresdrab og tvunget selvmord er dybt bekymrende og alarmerende højt.

Den personlige frihed er grundlæggende i Danmark. Her er ligestilling mellem
kønnene, og kvinder og mænd, drenge og piger skal have lige muligheder for at
udfolde sig og leve et frit liv.

“Samfundets berøringsangst betyder, at kvinder på flugt fra æresvold lades i stikken – og de er nemme at ignorere, for deres ulykke påvirker ikke samfundet i samme grad som drenge, der bliver radikaliseret til at begå terror.”
– Nader Ashkani